IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Dansk musik omsætter for milliarder

Musikbranchen bidrager årligt med mere end 7 milliarder kroner til dansk økonomi. Det viser nye tal, som Rambøll offentliggør i dag. 

Musik spiller en vigtig rolle i mange danskeres liv. Samtidig spiller musikken også en vigtig økonomisk rolle i samfundet. Det dokumenterer en omfattende branchestatistik, som Rambøll har udarbejdet på vegne af IFPI, Koda, Dansk Live, MXD, Gramex og DMFF. Branchestatistikken, der i dag præsenteres på Folkemødet på Bornholm, slår fast, at dansk musik omsatte for 7 milliarder kroner sidste år. Det er en stigning på 9 % sammenlignet med 2012.

Skatteminister Morten Østergaard, der er til stede ved offentliggørelsen på Folkemødet, er glad for, at der kommer nye tal på bordet: "De kreative brancher er en vigtig del af fremtidens erhvervsliv. Og musikbranchen er et eksempel på, hvordan talenter, ny teknologi og globalt udsyn kan anvendes til at skabe vækst til gavn for brugere og samfund".

Musik skaber merværdi for samfundet

Statistikken viser, at musik genererer en bemærkelsesværdig stor merværdi. Eksempelvis bruger publikum ved livekoncerter flere penge på mad og drikke end på selve billetten. Livemusik har i 2013 skabt en samlet omsætning på godt 4,1 milliarder. Heraf stammer halvdelen fra direkte relateret omsætning på eksempelvis mad og drikkevarer.

Udenlandsk kapital bidrager også mærkbart til den omsætning, musikken skaber i det danske samfund. Musikeksporten, der både dækker over musikturisme til Danmark og eksport af dansk musik, udgør i 2013 over 7 % af den samlede omsætning.

Streaming sætter skub i væksten

Rambølls statistik giver desuden et klart billede af, at den indspillede musik med en bruttoomsætning på 2,5 milliarder kroner er i sund fremgang. Det skyldes ikke mindst samarbejdet med nye digitale musiktjenester. Hele 52 % er omsætningen fra streaming eksempelvis steget, når man sammenligner med tallene for 2012.

Jakob Plesner Mathiasen, der er direktør i musikselskabernes brancheorganisation IFPI, er optimistisk på den samlede branches vegne: ”Rambølls tal understreger to ting. For det første, at dansk musik har en reel samfundsøkonomisk pondus, der skal tages seriøst. For det andet, at dansk musik er blevet markant bedre til at møde omverdenens behov”.

Dansk Musikstatistik 2013 er en samlet opgørelse af musikkens omsætning på bruttoniveau. IFPI, Koda, Dansk Live, MXD, Gramex og DMFF har alle leveret datamateriale til Rambøll.

"Dansk Musikstatistik 2013" kan hentes her.

Foto: 
PR billede

Seneste publikationer

24/04-2018
IFPI Global Music Report 2018
10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016

Seneste certificeringer

17/04 Medina Det Smukkeste Guld
17/04 Post Malone Feat. Ty Dolla$Ign Psycho Guld
17/04 Rexha Bebe & Florida Georgia Line Meant To Be Guld
17/04 Basim Feat. Gilli Comme Ci Comme Ça Platin
17/04 Jason Derulo Ft. Nicki Minaj & Ty Dolla$ign Swalla Platin

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik