IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk
Ligesom sidste år arrangerer IFPI Danish Music Awards i samarbejde med KODA og TV 2. Allerede nu er arbejdet i fuld gang. En af de omfattende opgaver er at finde nominerede kunstnere og vindere i de mange kategorier.
I de fleste kategorier er det DMA-Akademiet, der står for at udpege nominerede og vindere til branchens store prisfest. Generelt kan kunstnere og udgivelser kun indstilles, hvis de er udgivet i perioden 8. august 2011 til 5. august 2012 og samtidig figurerer på IFPI’s relevante hitlister for perioden.
Du kan læse mere om DMA-Akademiet og den øvrige proces i regelsættet om Danish Music Awards her. Du kan også få de relevante hitlister, som er udgangspunkt for årets indstillinger, ved at kontakte IFPI’s sekretariat via lal@ifpi.dk.
Det er op til den enkelte producent at bekræfte indstillingerne og samtidig sikre sig, at de indstillede kunstnere/udgivelser lever op til kriterierne i regelsættet. Denne del af proceduren afsluttes fredag d. 17. august 2012.
De nominerede kunstnere og udgivelser forventes offentliggjort i starten af oktober.