IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

MØ topnomineret ved DMA 2014

Dansk musiks ældste og mest prestigefyldte prisfest løber af stablen den 8. november i Forum, København. Her vil salens øjne være rettet mod MØ, der er nomineret i hele syv kategorier. S!vas følger efter med seks nomineringer, mens Rasmus Seebach og Christopher hver er nomineret til fem af de eftertragtede DMA-statuetter. 
 
Med musikalsk attitude og ikonisk hestehale har MØ både taget publikum og anmeldere med storm i det forgangne år. Det belønnes nu med hele syv nomineringer ved DMA 2014. Dermed fører hun nomineringsfeltet skarpt forfulgt af rapmusikkens skæve stemme S!vas, popkongen Rasmus Seebach og den fremadstormende fanmagnet Christopher. S!vas er nomineret til seks af de prestigefyldte priser, mens Rasmus Seebach og Christopher begge er nomineret i fem kategorier. Rasmus Seebach har desuden hele to sange nomineret i kategorien ’Årets Danske Hit’.
 
Det er fjerde år i træk, at IFPI, Koda og TV 2 går sammen om at hylde dansk musik. Ligesom sidste år er det især popmusikken, der præger nomineringerne. Foruden navne som Rasmus Seebach og Christopher er også de tidligere vindere af Æresprisen Nik & Jay nomineret til 4 priser, mens Burhan G og Medina hver er nomineret i 2 kategorier.  
 
Samtidig er 2014 på mange måder de nye navnes år. Foruden MØ og S!vas er også navne som Julias Moon, The Minds of 99, Karl William og Ukendt Kunstner med i kampen om den lille gyldne bronzefugl, som pryder DMA-statuetterne.  
 
Prominent brancheakademi tager beslutningerne
Beslutningen om, hvilke artister der skal nomineres til DMA, er langt fra tilfældig. I de fleste kategorier finder DMA-Akademiet ved afstemning frem til både nominerede og vindere. Det magtfulde DMA-Akademi består af fremtrædende personer fra den danske musikbranche og tæller både prominente musikere og sangskrivere, repræsentanter fra de danske musikselskaber, producere, managere og bookingagenter fra livebranchen. 
 
Årets Publikumspris og Årets Idé er derimod i hænderne på fans og seerne, der via dma.tv2.dk stemmer og bestemmer, hvem der skal vinde. De nominerede til publikumsprisen er Burhan G, L.O.C, L.I.G.A., Medina og Christopher. 
 
Udover at kåre vinderne blandt de offentliggjorte nomineringer vil den festlige aften i november også byde på overrækkelsen af DMA’s Ærespris. En pris, der går til en kunstner, som har sat sit markante aftryk på dansk musik gennem en årrække. 
 
Danish Music Awards 2014 afholdes i samarbejde mellem TV 2, IFPI og Koda i Forum i København lørdag den 8. november. Billetter til showet kan købes via billetlugen.dk. Showet transmitteres live på TV 2 fra kl. 20.00. Deltag i snakken om Danish Music Awards 2014 på de sociale medier ved at benytte #DMA14.
 
Listen over nominerede i de enkelte kategorier kan ses her.
 
Foto: 
Sony Music

Seneste publikationer

09/05-2018
Musikselskaber 2017
24/04-2018
IFPI Global Music Report 2018
10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report

Seneste certificeringer

03/07 Kim Larsen og Bellami De Smykke Unge Mennesker Guld
03/07 Gilli feat. Sivas & Mellemfingamuzik Trykker Sedler Guld
03/07 Kendrick Lamar Bitch Don't Kill My Vibe Guld
03/07 Thomas Helmig Nu Hvor Du Har Brændt Mi... Guld
03/07 AC/DC Back In Black Guld

Pressemeddelelser

07/05-2018
Nye nøgletal fra musikselskaberne
04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
Generisk sildenafilcitrat er den medicin, der har fået verdensomspændende popularitet på det farmaceutiske marked. At være et alternativ til Viagra i Danmark indeholder dette lægemiddel de samme ingredienser og er kraftigt til at bekæmpe sådanne forhold som erektil dysfunktion og pulmonal arteriel hypertension. Site: http://viagradanmark.eu