IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Nyt makkerpar ved DMA 2015

Christopher og Anders Breinholt er værter ved Danish Music Awards 2015. Det prestigefyldte awardshow afholdes lørdag den 7. november i Forum i København.
 
TV 2, IFPI og Koda præsenterer igen i år Danmarks ældste og mest prestigefyldte musikpris, Danish Music Awards. Og i år er det et helt nyt og ganske særligt makkerpar, der byder velkommen. Den 23-årige popstjerne Christopher og den erfarne tv-vært Anders Breinholt skal sammen føre seere, publikum og de optrædende kunstnere som blandt andre Lukas Graham, Cisilia, Marie Key og L.O.C. igennem denne fantastiske festaften, hvor dansk musik skal fejres.
 
Anders Breinholt er vært ved Danish Music Awards for femte gang, mens Christopher har optrådt på DMA-scenen de seneste to år og i 2014 modtog en award for både 'Årets Danske Popudgivelse' og 'Publikumsprisen'. De to gentlemen, der begge oser af coolness og kærlighed, har tidligere lavet tv sammen. Christopher gæstede nemlig TV 2-programmet Breinholt & Venner i september sidste år, og Anders Breinholt er også glad for valget af Christopher som medvært:
 
"Christopher er en meget, meget dejlig mand, som besidder mange kvaliteter ud over musikken. Jeg har det rigtig godt i hans selskab, og derfor glæder det mig virkelig meget, at vi begge er værter på 'DMA' i år. Jeg ser frem til, at vi skal lave et godt tv-program for seerne - og ikke mindst til stemningen i Forum, som altid er helt i top ved 'Danish Music Awards'."
 
Også Christopher glæder sig til at stå på scenen i Forum lørdag den 7. november:
 
"Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser ved 'DMA'. Det er alle musikeres juleaften, hvor vi fejrer hinanden og al den fede musik, der er udkommet i løbet af året. Det er en kæmpe ære at få lov til at være medvært på showet og en stor udfordring, som jeg glæder mig til at gå i gang med. At det er den gode Breinholt, jeg skal lave det med, er bare prikken over i’et."
 
Læs hele pressemeddelelsen fra TV 2 her.
 
Billetter til showet kan købes via billetlugen.dk.
 
Foto: 
Carsten Andersen / TV 2

Seneste publikationer

10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016
30/11-2016
Investing in Music

Seneste certificeringer

09/01 Basedboys Giz Præsidenter Guld
09/01 Jamie Lawson  Wasn't Expecting That Guld
09/01 Coldplay Everglow Guld
09/01 Skinz Er Derude Guld
09/01 Vigiland Friday Night Guld

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik