IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

De nye fans er musikkens ambassadører

Det digitale mediebillede har skabt nye muligheder for musikkens aktører. Især de sociale medier kan med de rette redskaber anvendes til at få almindelige brugere til at blive dedikerede fans. Det er udgangspunktet for bogen ”De nye fans – skab passion og loyalitet med sociale medier”, som er skrevet af Martin Ibsen, Rasmus Ardahl og Toke Riis Ebbesen. Vi har spurgt medforfatter og Digital Director i Universal Music Rasmus Ardahl om, hvilken betydning de nye fans har for musikselskaberne.

Hvem er de nye fans?

De nye fans er fans af musik – og i virkeligheden alle andre former for produkter – anno 2013. De er formet af internettet og kendetegnet ved ikke at være passive forbrugere, men i langt højere grad medskabere og aktive i dialogen med både musikere og selskaber. Og så er deres personlige identitetsprojekt vigtigere end tidligere, hvilket ikke er en negativ, narcissistisk vurdering, men en erkendelse af, at du som kulturproducent er nødt til at skabe noget meningsfyldt for dem, hvis du vil opnå loyalitet og dermed salg.

Hvad kan musikselskaberne bruge de nye fans til?

Til meget forskelligt. Men de kan bl.a. bruge dem som ambassadører. Det bedste eksempel er vel, at to af de mest magtfulde marketingkanaler i Danmark i dag varetages af fans af henholdsvis Justin Bieber og One Direction på Facebook. Kan selskaberne identificere de rigtige brugere på de sociale netværk, kan de virkelig forme stærke alliancer til gavn for alle andre fans.     

Hvad har forandringen i mediebilledet betydet for musikselskabernes måde at tænke markedsføring på fx i form af muligheder, faldgruber og selvforståelse?

Det har i første omgang betydet et andet miks mellem envejskommunikationen fra web, print, tv og radio, der stadig kan være meget effektivt, og så den mere dialogiske markedsføring på de sociale medier. Men på længere sigt vil den sidste del fylde endnu mere i takt med, at flere traditionelle medier mister indflydelse og selv flytter over på selvsamme medier. I forhold til selvforståelse og faldgruber er der selvfølgelig en udfordring i forhold til at slippe kontrollen, for med en dialogisk markedsføring følger også risikoen for negativ feedback. Det er den nødvendige præmis.

Hvordan skaber musikselskaberne den bedst mulige tilstedeværelse på de sociale medier for deres artister?

Nok i virkeligheden ved ikke at standardisere det, som spørgsmålet lidt lægger op til, men ved at tage udgangspunkt i den enkelte artist og sammen udvikle og optimere en klar strategi for tilstedeværelsen. Og så være indstillet på at justere – ellers mister man hurtigt modet til at tage chancer. Trial and error.

Beskriv med tre ord den optimale vej til en loyal fanbase?

Indhold, dialog og nærvær.

 

Læs mere om bogen her.

Foto: 
Rasmus Bjørn Dahl

Seneste publikationer

10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016
30/11-2016
Investing in Music

Seneste certificeringer

09/01 Basedboys Giz Præsidenter Guld
09/01 Jamie Lawson  Wasn't Expecting That Guld
09/01 Coldplay Everglow Guld
09/01 Skinz Er Derude Guld
09/01 Vigiland Friday Night Guld

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik