IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Voxpop - kom bag om musikken

Hvad er musikselskabernes fornemmeste opgave? Tre hurtige spørgsmål til Marie Hecht, der er repertoirechef i selskabet ArtPeople.

Voxpop – kom bag om musikken er din mulighed for at møde forskellige aktører fra IFPI’s medlemskreds. Aktørerne bliver spurgt om, hvad der rører sig i musikbranchen, men også hvilken funktion de hver især udfylder hos musikselskaberne. På den måde får du et unikt blik inden for i musikselskabernes daglige virke såvel som en indsigt i de udfordringer, som musikselskaberne står overfor i en digital hverdag.

Fortæl kort om dine arbejdsopgaver

Jeg er ansvarlig for indhold på DVD/VOD (video on demand) og musik. Det betyder, jeg er involveret fra begyndelsen på udgivelserne omkring det praktiske. Jeg udarbejder kontrakter, laver budgetterne og den overordnede marketingstrategi. Dermed har jeg et tæt samarbejde med vores fysiske og digitale salgsafdelinger og er i disse tider ekstra fokuseret på VOD- og SVOD- (subscription video on demand) markedet og det faldende fysiske salg på DVD.
Derudover er jeg også involveret i det kreative omkring bl.a artwork, videoer, menuer, tv-spot og vil i det hele taget gerne følge udgivelserne hele vejen rundt og til dørs.

Hvad er i din optik et musikselskabs fornemmeste opgave?

Det er at have en god dialog med kunstneren og management. Og det er at kunne omstille sig til at forklare debutanter på 20 år om markedet og forventningerne – og næste dag sidde med en artist, der har 20 udgivelser bag sig og gøre det samme. Der skal være tid til at tale sammen, og man kan ikke forvente, at alle er lige informerede og engagerede i vores del af en udgivelsesproces. Det er umiddelbart en blød værdi, men i det lange løb også den vigtigste, da vi har med kreative personer og deres værker at gøre.
Dertil kommer, at vi selvfølgelig skal være de bedste til at udgive den pågældende titel og have de bedste aftaler, der sikrer maksimal omsætning og være superstrateger inden for vores felt. Jeg synes, vi har et rigtig godt hold.

Hvilken kommende musikudgivelse/begivenhed ser du særligt frem til?

Jeg glæder mig rigtig meget til det tredje studiealbum fra Rasmus Seebach. Det er en stor begivenhed og vores lille musikselskab kører med 1000 km/t, og man mærker, hvorfor man elsker sit arbejde. Dertil kommer Anders Matthesen, som jeg også har arbejdet med fra begyndelsen, med DVD’en ”Anders”. Jeg er spændt på det fysiske salg, men sidste år ved samme tid udgav vi Øgendahls ”SPAS” med stor succes. Så helt dødt er det fysiske marked ikke endnu på de store komikere. Derudover er det fedt at se et debutband som Folkeklubben spille den hjem lige nu og ligge top-30. Det betaler sig altid at arbejde hårdt, og det gør de drenge.

Foto: 
PR billede

Seneste publikationer

10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016
30/11-2016
Investing in Music

Seneste certificeringer

09/01 Basedboys Giz Præsidenter Guld
09/01 Jamie Lawson  Wasn't Expecting That Guld
09/01 Coldplay Everglow Guld
09/01 Skinz Er Derude Guld
09/01 Vigiland Friday Night Guld

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik