Skip to main content
EU vedtager copyright direktivet

EU vedtager copyright direktivet

EU vedtager copyright direktivet

I september 2016 kom EU-Kommissionen med et oplæg til et nyt copyright direktiv som et led i sine bestræbelser på at forbedre rammerne for det indre digitale marked i EU. Det blev startskuddet på en lang omfangsrig lovgivningsproces. Den kulminerede, da Europa-Parlamentet i dag godkendte det endelige direktiv på en plenarforsamling.

Lasse Lindholm, der er direktør for kommunikation og public affairs, ser nu frem til implementeringen af direktivet i Danmark:

”IFPI har siden 2016 fulgt arbejdet med det nye direktiv tæt. I den forbindelse har det det været opløftende at være vidne til den ydmyge og stålsatte tilgang politikere og embedsværk i Folketinget og EU har anvendt for at komme i mål med en kompleks lovgivning, der adresserer nogle uacceptable forhold i den digitale økonomi. Vi ser nu frem til implementeringen af det nye direktiv i Danmark og håber på en konstruktiv dialog og proces i den kommende tid”.

IFPI Danmark forventer, at direktivet vil være implementeret i dansk ret inden for de nærmeste år.

DEL DENNE SIDE