IFPI Danmark

Navigation

IFPI Danmark
.: Sekretariat
.: Medlemmer
.: Bestyrelse
Om IFPI
.: IFPI Danmark
.: IFPIs arbejde
.: Medlemsskab
Markedsinformation
.: Statistik
.: Guld og platin
Links
.: IFPI initiativer





 
Medlemsskab af IFPI Danmark


F.A.Q.

Hvem kan blive medlem?
IFPI Danmark er den danske afdeling af musikselskabernes internationale brancheorganisation (International Federation of the Phonographic Industry). IFPI optager producenter og/eller licenstagere af indspillet musik, som regelmæssigt producerer eller på licens med eneret for Danmark distribuerer indspillet musik. Producenten/distributøren skal være en fysisk eller juridisk person med hjemsted i Danmark.

Hvad forpligter man sig til som medlem af IFPI Danmark?
Alle medlemmer af IFPI Danmark er forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende vedtægter for foreningen samt de øvrige beslutninger, som træffes af foreningens medlemmer, herunder overenskomster og kodeks, som foreningen har vedtaget.

Foreningens medlemmer har pligt til på månedsbasis at indberette sin omsætning til IFPI Danmarks sekretariat, som benytter informationerne til foreningens branchestatistik, ligesom medlemmerne har pligt til at stille andre brancherelevante oplysninger til rådighed for foreningens sekretariat, fx – men ikke begrænset til – oplysninger om eksportindtægter og beskæftigelsesmæssige forhold.

Hvad koster det at være medlem af IFPI Danmark?
Medlemskontingentet er sammensat af flere elementer:
Et éngangsbeløb ved indmeldelsen, pt. (1.1.2009) 6.000,- kr. (ex. moms)
Et årligt kontingent, pt. (1.1.2009) 2.500,- kr. (ex. moms)
Et årligt kontingent til IFPI’s hovedkontor i London, pt. (1.1.2007) 40,- £

Herudover betaler medlemmerne et omsætningsbestemt kontingent, som bliver brugt til dækning af de udgifter, foreningen har i forbindelse med fælles aktiviteter som fx Hitlisten, Danish Music Awards og IFPI’s antipirat-initiativer. Dette kontingent modregnes i det enkelte medlems andel af de såkaldte ”puljeindtægter”, som IFPI Danmark modtager på medlemmernes vegne (fra Gramex m.fl.) og videreudbetaler til medlemmerne. Det omsætningsbestemte kontingent kan aldrig overstige puljeindtægterne.

Hvordan bliver man medlem?
Producenten/distributøren skriver en ansøgning om medlemskab. Ansøgningen sendes til IFPI Danmark, Højbro Plads 10, 1200 København K., mrk. ”Nyt Medlem”

Hvem tager stilling til medlemskabet?
Modtagne ansøgninger behandles af IFPI Danmarks bestyrelse. Bestyrelsen fremkommer med en indstilling til IFPI Danmarks medlemmer, der tager endelig stilling til medlemskabet på det første medlemsmøde, efter at bestyrelsen har udtalt sig. I tilfælde af spørgsmål fra bestyrelse eller medlemmer vil sekretariatet vende tilbage til ansøgeren med henblik på en afklaring af de(t) pågældende spørgsmål forud for bestyrelsens eller medlemmernes endelige stillingtagen.

Hvad skal ansøgningen indeholde?
Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af selskabet og dets aktiviteter, herunder bl.a.:
• etableringsår
• ejerkreds
• daglig ledelse
• selskabets omsætning, fordelt på egen produktion, licensindtægter og anden aktivitet
• udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis selskabet er et anparts- eller aktieselskab

Hvordan melder man sig ud af IFPI?
Et medlem af IFPI Danmark kan opsige sit medlemskab med seks måneders varsel til udgangen af et kalenderår, dvs. senest den 30. juni, hvis man ønsker at udtræde af foreningen den 31. december. Allerede indbetalte kontingenter refunderes ikke.

D. 1. januar 2009

 

 


 




IFPI - representing the recording industry worldwide

© Copyright 2005-2010, IFPI Danmark