IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Find et band og lav en plade.

Sådan lyder opgaven for en gruppe 2. årsstuderende på Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Projektet er blevet til i samarbejde med Universal og skal indgå som fast del af den treårige uddannelse. Konservatoriet håber, at andre i branchen fremover vil spille med i tilsvarende projekter.

Et er teori, noget andet praksis. Det er den enkle filosofi bag et nyt projektforløb, der startede i august og som fremover skal indgå som en del af Music Management-uddannelsens andet år. Hensigten er at lave et virkelighedsnært forløb, hvor en gruppe studerende styrer en kommerciel pladeudgivelse gennem alle dets faser fra start til mål. Det var Martin Folmann fra Universal, der fik ideen, og selskabet stiller op med risikovillige kapital, men uden krav til det færdige resultat.

”Vi ønsker at medvirke til at styrke den nye uddannelse, ved at dele vores interne ressourcer med de studerende, og på den måde kvalificere forløbet”, forklarer Martin Folmann. ”Vores primære rolle er at være rådgiver og stå for baggrundslogistikken. Det er de studerende, der udgør hjernen og som ultimativt har det sidste ord på projektet”.

Status her i begyndelsen af december er, at projektgruppen netop har fundet det band, de vil arbejde videre med. Hvem er dog endnu en velbevaret hemmelighed. Rekrutteringen er bl.a. sket gennem annoncering i Gaffa. Går det som det er tænkt, skal der udgives en CD til sommer.

 Ideer er velkomne

”Branchen og vi har en fælles interesse i at lave virkelighedsnære uddannelsesforløb, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke har bundet os specielt til Universal. Vi håber, at andre i branchen, vil medvirke i tilsvarende fremtidige projekter”, forklarer Aage Hagen, der er uddannelsesleder for Music Management Uddannelsen.

”Projektforløbet skal fremover være et obligatorisk element i uddannelsen, men vi er helt afhængige af, om der melder sig samarbejdspartnere. Derfor modtager vi meget gerne ideer til kommende projekter. De behøver ikke komme fra et pladeselskab, og det er ikke nødvendigvis penge, man skal komme med. Det kan være rammer, ressourcer, know how o.s.v.  Slutresultatet behøver ikke at være en udgivelse, men kan være en live-produktion eller en koncertrække. En type samarbejdspartner kunne f.eks. være et københavnsk spillested. Music Management-uddannelsen er ikke en ”pladeuddannelse””, understreger Aage Hagen.

Læs mere om Music Management uddannelsen på www.rmc.dk

Seneste publikationer

24/04-2018
IFPI Global Music Report 2018
10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016

Seneste certificeringer

17/04 Medina Det Smukkeste Guld
17/04 Post Malone Feat. Ty Dolla$Ign Psycho Guld
17/04 Rexha Bebe & Florida Georgia Line Meant To Be Guld
17/04 Basim Feat. Gilli Comme Ci Comme Ça Platin
17/04 Jason Derulo Ft. Nicki Minaj & Ty Dolla$ign Swalla Platin

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik