IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

Udbuddet af streamingtjenester vokser

På kort tid er udbuddet af streamingtjenester vokset markant. De danske musikelskere kan i dag boltre sig i en række forskellige tilbud af tjenester, der server musik i abonnementsform. Og den udvikling er sund for alle led i den musikalske fødekæde, mener IFPI’s direktør Jakob Plesner Mathiasen.

Siden årsskiftet har endnu en række nye streamingtjenester gjort deres entre på det danske marked, der for under et halvt år siden blot talte TDC Play, WiMP og Spotify. De to sidstnævnte er såkaldte stand alone-tjenester, der ikke forudsætter en særlig kunderelation til et teleselskab eller en bredbåndsudbyder.

De nye børn i streamingklassen hedder Rara, Deezer, Rdio og Music Unlimited, og deres fornemmeste opgave er – ligesom tjenesterne ovenfor – at udbyde musik i massevis til de digitale musikforbrugere i Danmark. Hvad enten de foretrækker at lytte til musik på deres computer, tablets eller mobiltelefon.

Fra et forbrugermæssigt perspektiv er det særdels positivt, at man nu kan vælge mellem en vifte af musiktjenester, der kan imødekomme forskellige behov. Det gælder både repertoire, tilgængelighed, brugervenlighed, social medieintegration og æstetisk indretning.

”Vi er naturligvis glade, for at musikforbrugere herhjemme nu har større valgfrihed, når det kommer til streaming af musik. Ligesom det er sundt for det fysiske musikmarked, at der både findes små lokale pladepushere og store landsdækkende kædebutikker, så er det også sundt for streamingmarkedet, at forbrugerne kan vælge lige præcist den tjeneste, der passer bedst til deres behov. Det kommer både forbrugerne, kunstnerne og producenterne til gode”, udtaler IFPI’s direktør Jakob Plesner Mathiasen, der samtidig understreger, at han er optimistisk med hensyn til den digitale vækst i Danmark.

I 2011 vækstede indtægterne fra streaming- og abonnementstjenesterne nemlig med 21 %, hvilket understøtter det optimistiske syn på en markant udvikling inden for området i de kommende år.

Det samlede digitale musiksalg stod i 2011 for 39,1 % af markedets samlede omsætning af indspillet musik i Danmark, mens indtægterne fra streaming- og abonnementstjenesterne udgjorde knap 13 % af den samlede omsætning. Denne procentandel forventes at stige betydeligt allerede i 2012. 

Foto: 
Stock.xchng (ilco)

Seneste publikationer

24/04-2018
IFPI Global Music Report 2018
10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016

Seneste certificeringer

17/04 Medina Det Smukkeste Guld
17/04 Post Malone Feat. Ty Dolla$Ign Psycho Guld
17/04 Rexha Bebe & Florida Georgia Line Meant To Be Guld
17/04 Basim Feat. Gilli Comme Ci Comme Ça Platin
17/04 Jason Derulo Ft. Nicki Minaj & Ty Dolla$ign Swalla Platin

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik