IFPI Danmark | Magstræde 10A, 2. sal | 1204 København | ifpi@ifpi.dk

DMA 2011 var musikfest med seerrekord

Glade vindere, sølvkonfetti og gospelkor. Da Danish Music Awards 2011 løb af stablen d. 5. november, blev det et brag af en musikfest, der oven i købet blev det mest sete DMA på tv nogensinde.  

Anders Breinholt og Anders Lund Madsen var værter, da TV 2 sammen med KODA og IFPI arrangerede Danish Music Awards, der  blev fulgt af knap en million musikglade tv-seere. Og IFPI’s formand Henrik Daldorph var tilfreds med resultatet:

- Musikbranchen og TV 2 har igennem længere tid samarbejdet om at skabe et Danish Music Awards, der står mål med kvaliteten i dansk musik. Det synes jeg, at både de optrædende musikere og TV 2 lykkedes med i lørdags, og derfor er jeg også rigtig glad for, at et rekordstort antal danskere fulgte begivenheden.

Blandt aftenens musikalske indslag var en veloplagt L.O.C, en fjerklædt Aura og en hueklædt Kidd, der optrådte til et fyrværkeri af et show med Agnes Obel som aftenens helt store vinder. Den internationalt ombejlede debutant tog priser hjem i fem af de seks kategorier, hvor hun var nomineret. Og på trods af stor efterspørgsel i især Frankrig havde Agnes Obel taget sig tid til at være en del af musikbranchens ældste og mest prestigefyldte prisfest. Gentagne gange måtte hun op på podiet, hvor publikum senere på aftenen selv kunne se og høre sangerinden, da hun indtog scenen med nummeret ’Riverside’.

Aftenens øvrige store vindere blev Fallulah, The William Blakes, L.O.C og Nik & Jay, som hver tog to priser med hjem.

Sidstnævnte modtog blandt andet DMA’s Ærespris, som tildeles en artist, der har sat et varigt aftryk på dansk musik i kraft af sit musikalske virke. Nik & Jay blev de yngste nogensinde, som har modtaget DMA’s Ærespris og skriver sig samtidig ind en fornem tradition af prismodtagere med blandt andre Sanne Salomonsen, Cæcilie Norby og C.V. Jørgensen.

Foruden Æresprisen som en gammel kending havde tre nye priser sneget ind i årets show. Priserne var Publikumsprisen, Årets Livenavn og Årets Innovatør, som tildeles en artist eller gruppe, som på nye måder formår at skabe relationer med sine fans gennem sociale medier eller digitale kanaler, og som på en kreativ måde spreder kendskabet til sin musik. Priserne gik til henholdsvis Nik & Jay, Turboweekend og Michael Møller.

Vinderne af DMA 2011:

Årets Danske Album:
Agnes Obel – Philharmonics

Årets Danske Gruppe: 
The William Blakes

Årets Danske Kvindelige Kunstner:
Agnes Obel

Årets Danske Mandlige Kunstner:
Søren Huss 

Årets Danske Hit:
Fallulah – Out of It

Årets Nye Danske Navn:
Agnes Obel

Årets Danske Sangskriver:
Agnes Obel

Årets Danske Livenavn:
Turboweekend

Årets Innovatør:
Michael Møller

Danish Music Awards Ærespris:
Nik & Jay

Årets Danske Musikvideo:
L.O.C. (Instruktør Rasmus Laumann)

Årets Publikumspris:
Nik & Jay

Årets Internationale Album:
Adele – 21

Årets Internationale Hit:
Rihanna – Only Girl (In The World)

Årets Danske Producer:
Fridolin & Fallulah for Fallulah – Out of It

Årets Danske Rockudgivelse:
The William Blakes – The Way of The Warrior

Årets Danske Popudgivelse:
Agnes Obel – Philharmonics

Årets Danske Urbanudgivelse:
L.O.C. – Libertiner

Årets Danske Voxpopudgivelse:
Alberte Winding – Fjerde Til Venstre

Årets Danske Club-udgivelse:
Kato – Discolized 2.0  

Foto: 
Per Arnesen

Seneste publikationer

10/01-2018
Vækst i de kreative erhverv
28/06-2017
Dansk Musikomsætning 2016
26/04-2017
IFPI Global Music Report
04/04-2017
Musikselskaber 2016
30/11-2016
Investing in Music

Seneste certificeringer

09/01 Basedboys Giz Præsidenter Guld
09/01 Jamie Lawson  Wasn't Expecting That Guld
09/01 Coldplay Everglow Guld
09/01 Skinz Er Derude Guld
09/01 Vigiland Friday Night Guld

Pressemeddelelser

04/04-2017
Forældet lovgivning hæmmer væksten i dan...
24/02-2016
Danskerne forrest med streaming af musik
25/02-2015
Fortsat vækst i dansk musik
26/08-2014
Digital dominans i musikbranchen
25/02-2014
Streaming skaber ny vækst i dansk musik