Skip to main content
Poppen og rappen dominerer DMA 2023

Poppen og rappen dominerer DMA 2023

Poppen og rappen dominerer DMA 2023

Dansk musiks ældste og mest prestigefyldte prisfest ser aftenens lys på torsdag. Det bliver med salen fuld af stjerner fra dansk musik. Blandt de nominerede er Ukendt Kunstner, Ida Laurberg, Artigeardit, Tessa, Blæst og Christopher.

Dansk musik er fuld af saft og kraft. Det vidner den samlede liste over nominerede til Danish Music Awards om. Den konkluderer blandt andet, at rappen fortsat har en unik position i dansk musik. Artigeardit og Ukendt Kunstner er involveret i hele fem nomineringer hver, mens Tessa, Lamin og koncertkongerne fra Suspekt fremhæves med to nomineringer hver.

Den ydmyge stjernerapper Artigeardit har haft et både hæsblæsende og succesfuldt år. Han er glad for nomineringerne til DMA:

”Tusinde tak til DMA for alle nomineringerne. Jeg er taknemmelig, og meget beæret over dele disse med rigtige mange andre dygtige artister.”

Ny bølge af kvalitetspop

Også en ny bølge af kvalitetspop skyller indover landet. Den tendens bemærker DMA-Akademiet, som udvælger nominerede og vindere, også. Blæst er nomineret som Årets Danske Gruppe og i kategorien Årets Danske Livenavn. Eee Gee er nomineret i Årets Danske Album for værket ’She-Rex’. Og samtlige nominerede i Årets Nye Danske Navn er repræsentanter for fornem dansk popmusik. Det drejer sig om Ida Laurberg, Danser Med Piger, Bathsheba, August Høyen og Svea S. Der er samtidig blevet plads til at fremhæve mere prøvede kræfter inden for popmusikken. Christopher er eksempelvis nomineret i kategorien Årets Danske Solist for sit modige og vellykkede valg om at tage sine musikalske evner med ind i ukendt territorium i filmprojektet ’A Beautiful Life’.

Artister, som formår at bygge bro mellem den moderne rapgenre og poppen bliver heller ikke forbigået ved prisfesten. D1MA, som tidligere i år udgav albummet ’EV1GT&ALT1D’ er nomineret i 4 kategorier, mens hitmageren Gobs særdeles fortjent er nomineret i Årets Danske Hit for landeplagen ’Tak For Sidst’.   

Hav & Kamal styrer slagets gang

Sidste år blev den magiske aften i musikkens tegn styret håndfast af Sara Bro. I år får den særlige aften en ny farve. Det er nemlig den dynamiske duo Hav & Kamal som kommer til at stå i spidsen for at hylde artisterne og præsentere de fremmødte gæster for aftenens eksklusive musikalske indslag. 

Lige som sidste år vil salen, hvor Danish Music Awards afholdes, været proppet med nominerede artister, den øvrige musikbranche og særligt inviterede gæster. Der sælges ikke billetter til arrangementet, men DMA 2023 kan løbende følges på sociale medier. 

Danish Music Awards 2023 arrangeres af musikselskabernes brancheorganisation IFPI i samarbejde med JBL.

 

***

 

Se den samlede liste med nominerede til DMA 2023 herunder:

Årets Danske Album

  • Artigeardit – Længe Leve
  • D1MA – EV1GT&ALT1D
  • Eee Gee – SHEREX
  • Guldimund Jeg venter i lyset
  • Ukendt Kunstner – Dansktop

Årets Danske Gruppe

  • Aqua
  • Blæst
  • Lamin & Artigeardit
  • Suspekt
  • Ukendt Kunstner

Årets Danske Solist

  • Christopher
  • D1MA
  • Lamin
  • Saint Clara
  • Tessa

Årets Danske Hit

  • Gobs – Tak for Sidst
  • Ida Laurberg & Andreas Odbjerg Jeg Ka´ Rigtig Godt Li´ Dig
  • Pil – Dronning Af Månen
  • Saint Clara – Oh My God
  • Saveus & Gilli – Verden Vågner

Årets Nye Danske Navn

  • August Høyen
  • Bathsheba
  • Danser Med Piger
  • Ida Laurberg
  • Svea S

Årets Danske Sangskriver

  • Artigeardit for sit arbejde med albummet ”Længe Leve”
  • Engelina Andrina, Jesper Lading Helles, Nicki Pooyandeh og Tessa for deres arbejde med Tessas ”Engletårer”
  • Erika de Casier og Fine Glindvad for deres arbejde med NewJeans’ ”NewJeans 2nd EP Get up"
  • Guldimund for sit arbejde med albummet ”Jeg venter i lyset”
  • Hans Phillip for sit arbejde med albummet ”Dansktop” og ”A&B”

Årets Danske Producer

  • Frederik Thaae, Anton Westerlin og Adam Hillebrandt for deres arbejde med Artigeardits album ”Længe Leve”
  • Jens Ole McCoy for sit arbejde med albummet ”Dansktop”
  • Martin René, Anton Westerlin og Alibi Rafeon for deres arbejde med D1MA’s album ”EV1GT&ALT1D”
  • Rob Smyles og JenneJenne for deres arbejde med Lamin og Artigeardits album ”nu hvor vi er her”, TopGunns sang ’For Altid’ og Mas’ album ”Vi Ses”
  • SLY for sit arbejde med Måneskins album ”RUSH!”

Årets Danske Livenavn

  • Artigeardit
  • Blæst
  • Gilli
  • Suspekt
  • Ukendt Kunstner

Årets Nye Danske Livenavn

  • D1MA
  • Emma Sehested Høeg
  • Kind mod Kind
  • Pil
  • Zar Paulo

Årets Internationale Album

  • Fred Again.. – Actual Life 3
  • Miley Cyrus – Endless Summer Vacation
  • Stormzy – This Is What I Mean
  • SZA – SOS
  • Taylor Swift – Midnights

Årets Internationale Hit

  • Dave, Central Cee – Sprinter
  • Libianca – People
  • Miley Cyrus – Flowers
  • Raye feat. 070 shake – Escapism.
  • Sam Smith feat. Kim Petras – Unholy

 

Herudover uddeles Danish Music Awards’ Ærespris til en eller flere personer, som med deres kunstneriske virke gennem en længere periode har sat et markant og inspirerende fingeraftryk på dansk musik.

DEL DENNE SIDE